Debatartikler bragt i Nordjyske Aviser

                                                                Nordjyske stiftstidende - 12. marts 2012

For de unges skyld

 

Af Lars Øberg

socialpædagog, faglig tillidsmand

 

UDSATTE:

I den sidste tid, har vi set flere eksempler, på pædagogiske metoder, hvor man med rette kan stille spørgsmål. Eksempler er TV2 udsendelsen operation x - de sociale plattenslagere, der forstår at snyde med normeringen, boligudgifter og aktivitetsudgifter. DR1-dokumentaren om behandlingsstedet Schuberts Minde, Kæft, Trit og Flere Knus, hvor der efter min mening ikke ses mange knus, men til gengæld masser af brug af magt for magtens skyld, og her i denne uge Solhaven, der som pædagogisk opholdssted, kun har ansat 3 ud af 75 med pædagogisk baggrund, men i stedet gennem årene har ansat masser af gamle ishockeyspiller, og udsmidere fra Jomfru Ane Gade.

 

Jeg synes det er ganske befriende, når jeg nu kan se Lisbeth Zornig Andersen fra børnerådet, og vores socialminister Karen Hækkerup have fokus på dette. Jeg håber at alle med agt, og gøren, i Aalborg kommune har set de samme udsendelser som jeg.

 

Der er brug for døgninst. og støtte boliger, hvor man tager det lange sejre træk, og arbejde med: tid, anerkendelse, relationer og rollemodeller, og hvor man tror på at læring er mest effektiv, når den bygger på de unges styrkesider. Disse tilbud findes faktisk i dag i Aalborg kommunes ungdomscenter.

 

Kommunens ungdomscenter rummer fagligt dygtigt personale, så vi er meget heldige vi ikke skal opfinde noget helt nyt, eller har brug for overstående ”tilbud” I øjeblikket er der nedsat arbejdsgrupper, hvor hele anbringelsesområdet undersøges. Jeg håber og tror, at der sidder ornuftige i arbejdsgrupperne, så det lander ordentligt, og man kan gennemskue at de billige løsninger hurtigt kan blive de dyreste.

 

Jeg håber også man giver de faglige dygtige socialpædagog vi har i kommunen den anerkendelse, og arbejdsro de fortjener, og måske kikke på hvordan vi gør vores behandlingstilbud endnu bedre, og højne faglighed endnu mere. På den måde tror jeg helt sikkert, at vi i Aalborg kommune, ikke ender i operation x, og alle de andre ganske forfærdelige tilfælde af ulovlige metoder og nedværdigende behandling af unge.

 

Jeg krydser mine fingre.

For de unges skyld.




Nordjyske Stiftstidende - 1. februar 2011

 

Barnets reform – med bekymring

 

Så varsles der nye store besparelser overfor de handicappede og socialt udsatte børn og unge - foreløbigt for 15 millioner kr. i tillæg til de 50 millioner der i forvejen er planlagt besparelser for.

 

Der skal skæres i serviceniveauet og i antallet af ansatte - er udmeldingen fra socialrådmand Mai-Britt Iversen og SF ved byrådsmedlem Jørgen Andersen følger op med stor bekymring for effekten af de voldsomme besparelser. Jeg kan medgive bekymringerne deles af de pædagogiske ansatte, som nu kan se frem til endnu en fyringsrunde imens de opfordres til selv at komme med alternative besparelsesforslag.

 

Der er grund til bekymringer, men det burde der ikke være. Regeringen har jo lanceret den store reform ”Barnets reform” med det overordnede sigte, at understøtte kommunernes sociale indsat overfor udsatte børn og unge. Det som med velmenende hensigtserklæringer er nedskrevet i diverse lovtekster. Udsatte og omsorgssviget børn og unger skal sikres trivsel og udvikling af de personlige og faglige kompetencer, samt styrke forberedelsen til at få et selvstændigt voksenliv. Gode og klare målsætninger der burde tage enhver bekymring væk fra de udsatte børn og unge, de ansatte og politiske ansvarlige. Kan det tolkes anderledes end kommunerne skal leverer forbedret services på det specialiserede sociale område?

 

Men hvad er realitet. Den virkelighed som de socialt udsatte børn og unge mødes med er at kommunerne af økonomiske hensyn må lukke fagligt velfungerende specialtilbud, at der foretages taksreduktioner af de sociale døgnbehandlingstilbud uden en faglig stillingstagne til, hvilken indsats den/de unge så ikke længere skal have. At antallet af ungdomshybler i de sociale boligområder vokser i takt med der spares på anbringelser, efterværnstilbud og støtte- og kontaktordninger og nu igen besparelser af den forebyggende indsats og familiebehandling.  

 

Hvordan kan Barnets reform virke efter hensigten i takt med antallet at udsatte børn og unge vokser og kommunerne reducer deres budgetter. I følge Danmarks Statistik viser de kommunale budgettal at der fra 2009 – 2011 foretages besparelser for 1,6 milliarder kr. på det specialiserede sociale område. Det er bekymrende, når undersøgelser af le­ve­vil­kår for børn og unge i Dan­mark samtidig viser, at 56.000 børn le­ver i fat­tig­dom og tal­let sti­ger med 13.000 om året. For­uro­li­gen­de tal da det ho­ved­sa­ge­ligt er blandt dis­se børn og unge kom­mu­ner­nes igang­væ­ren­de be­spa­rel­ser ram­mer hår­dest.

 

Så ja bekymringen er på de sårbare børns vegne, for den dalende motivation og arbejdsglæde blandt de ansatte og for de gode og velmenende hensigter med Barnets reform kun bliver til varm luft i lov bind.

 

René Zimmer

Fællestillidsrepræsentant for den socialpædagogiske faggruppe i Aalborg kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltning.

 



Nordjyske Stiftstidende - november 2010


Børn skal gennem politiet for at få hjælp

Det er uværdigt at børn og unge i Aalborg kommune, som eneste mulighed er nødsaget til at kontakte politiet, hvis de har brug for akut hjælp, vel og mærke hvis det sker udenfor den kommunale åbningstid


Socialpædagogernes Landsforbund har foretaget en landsdækkende undersøgelse der viser, at kun 6 ud af landets 98 kommuner her det døgnberedskab overfor udsatte børn og unge, som står i en svær situation og har akut behov for hjæp og støtte.

Det grænser til systemsvigt, hvis den eneste mulighed er kontakt til politiet. Politiet er ikke fagligt rustet til at takle sådanne opgaver. Yderligere er det for børn og unge uden et velfungerende familienetværk en meget grænseoverskridende handling, at skulle ringe til politiet for at få hjælp.

Børn som lever i familier med psykisk syge, alkoholiserede eller voldelige forælder skal kunne komme i kontakt med faglige kompetente personer, som er uddannet til at træde til med den nødvendige hjælp og støtte på alle tider af døgnet. I Aalborg kommune findes denne mulighed ikke, hvilket er dybt kritisabelt.

Det kan imidlertid under at kommunalpolitikkerne endnu ikke har taget initiativ til at få dette iværksat, set i sammenhæng med at de seneste års beslutninger om at finde besparelser for 70 millioner kr. overfor udsatte børn og unge. Beslutningsgrundlaget var bl.a. at opnå et ensartet services niveau med i lighed med de øvrige storbyer. Undersøgelsen bekræfter at både København, Odense, Rander og Århus har et sådant akut døgnberedskab.

I takt med der fortages anbringelsesstop og hjemtaget anbragte unge til egen bolig eller i ungdomshybler bør der også i Aalborg kommune være et sådan døgnberedskab. Det synspunkt støttes af formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk som fastslår ”Børn i akut krise har brug for at kunne komme i kontakt med en sagsbehandler, der kan hjælpe dem her og nu. Det bør kommunerne tage alvorligt og se at få gjort noget ved”.

 

Kommunalpolitikere i Aalborg kommune bør derfor sikre et ordentligt døgnberedskab til børn og unge i en akut krisesituation.   

 

af René Zimmer

Fællestillidsrepræsentant for den socialpædagogiske faggruppe i Aalborg kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.



Døgn­cen­ter Lim­fjor­den.

”Po­li­ti­ker­ne bur­de prø­ve at tæn­ke på, hvor­dan de vil­le have det, hvis no­gen tog de­res hjem fra dem”. 17-årig pige, Det kom­mu­na­le døgn­cen­ter i Øs­ter Utt­rup

 

- Pæ­da­go­ger­ne sy­nes ikke rig­tig, jeg er klar til at kom­me i lej­lig­hed. Min mor vil ger­ne have mig hjem. Det vil jeg også ger­ne, men jeg vil ikke al­li­ge­vel - det er så­dan lidt ind­vik­let at for­kla­re,

- Et an­det op­holds­sted, det vil jeg bare ikke. Jeg or­ker ikke nye men­ne­sker og nye reg­ler og nye pæ­da­go­ger. Jeg er rig­tig glad for pæ­da­go­ger­ne her; man be­gyn­der jo lang­somt at hol­de af dem, si­ger hun.

Vidt for­skel­li­ge ste­der
Lo­ret­ta Lyn­ge reg­ner med, at hun skal på ef­ter­sko­le i det nye sko­le­år, og de tre øv­ri­ge be­boe­re, hvor­af den ene er Lorettas lil­le­bror, vil for­ment­lig ende tre vidt for­skel­li­ge ste­der.

- Selv om nog­le af os i for­ve­jen skul­le flyt­te her­fra, så er det en helt for­kert be­slut­ning at luk­ke vo­res døgn­in­sti­tu­tion.

- Po­li­ti­ker­ne tæn­ker kun på de­res øko­no­mi. De ken­der os jo ikke", si­ger den 17-åri­ge, som un­der­vejs har til­eg­net sig en vis vi­den om øko­no­mi­en på de for­skel­li­ge in­sti­tu­tio­ner.

- På No Name kos­te­de vi vist 110.000 kro­ner om må­ne­den pr. be­bo­er. Her kos­ter vi kun 68.000, næv­ner hun.

- Po­li­ti­ker­ne bur­de prø­ve at tæn­ke på, hvor­dan de vil­le have det, hvis no­gen tog de­res hjem fra dem, op­ford­rer den 17-åri­ge pige, der drøm­mer om at bli­ve jour­na­list, og som selv via en e-mail har in­vi­te­ret NORD­JYSKE på be­søg på døgn­cent­ret i Øs­ter Utt­rup.



                                                                Nordjyske Stiftstidende d. 25. marts 2010

Af Lise Stenbro
lise.stenbro@nordjyske.dk

De bebudede besparelser på det sociale område vækker absolut ikke begejstring blandt dem, der beskæftiger sig med børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune.

Ifølge formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL) i Nordjylland, Peter Kristensen, rammer spareplanen både de pædagoger, som mister jobbet som følge af sammenlægninger, nednormeringer og lukninger, og de medarbejdere, der bliver tilbage på institutionerne.

- De kommer uden tvivl til at opleve et større pres i hverdagen, og samtidig udhules mange af de opgaver og funktioner, de varetager i dag, så det bliver også svært at forklare og forsvare rent fagligt, siger han.

Fair fremlægning
Forslaget, som er formuleret af familie- og beskæftigelsesforvaltningen, oplister selv en lang række af besparelsernes negative konsekvenser. Og det er Peter Kristensen sådan set glad for.

- Jeg synes i og for sig, det er en fair måde at melde ud på. For der lægges jo ikke skjul på, at det vil medføre betydelige serviceforringelser, forklarer han.

Og at yde en ringere service er ikke altid sjovt.

De fleste socialpædagoger vil gerne hjælpe andre så godt som overhovedet muligt, og derfor forudser Peter Kristensen også, at det vil påvirke deres arbejdsmiljø.

- I det sociale jægerkorps skal medarbejderne f.eks. tage sig af flere unge pr. medarbejder, og så bliver servicen i forhold til den enkelte unge naturligvis ringere, forklarer han.

Helt paradoksalt
SL vender sig også mod konsekvenserne for de brugere, som bliver ramt af besparelserne. For Aalborg Kommune har i de senere år talt meget om tidlig og forebyggende indsats, og så virker det paradoksalt, at man samtidig vil spare 70 mio. kroner på området.

- Generelt er det meget, meget bekymrende, siger Peter Kristensen.

- Forslaget forringer og skærer så meget i den nuværende indsats, at det uundgåeligt vil ramme brugerne. Og det bliver ofte meget dyrere i den sidste ende, tilføjer han.

16-årige på eget værelse
Peter Kristensen advarer også mod de administrative besparelser på 10-15 mio. kroner, som rammer anbragte børn og unge. Her er der blandt andet planer om at anbringe 15 unge på eget værelse, men ifølge SL vil det være en meget dårlig ide.

- Der er meget få 16-årige fra den her gruppe, som er klar til at stå på egne ben, mener Peter Kristensen.

- Spørger man dem selv kan det selvfølgelig godt være, de umiddelbart synes, det er en god ide. Men selvom de får støtte til at bo alene, vil der formentlig være alt for mange som får dårlige vaner og venner, forklarer han.


Nordjyske Stiftstidende d. 11. marts 2010

Må sik­re pen­ge til ud­sat­te børn

BRØN­DER­SLEV-SA­GEN: Brøn­der­slev-sa­gen er på man­ge må­der en øjen­åb­ner. Den vi­ser, hvor­dan fa­mi­li­er med mas­si­ve pro­ble­mer ofte bli­ver  ”no­ma­der” på sta­dig flugt fra nød­ven­di­ge kom­mu­na­le ind­greb. Hvor­dan en el­lers ud­mær­ket lov­giv­ning kun vir­ker, hvis kom­mu­ner­ne fak­tisk bru­ger de red­ska­ber, de har til rå­dig­hed. Og så vi­ser den ri­si­ko­en for, at kom­mu­ner­ne ta­ger øko­no­mis­ke hen­syn sna­re­re end fag­li­ge, når det dre­jer sig om ud­sat­te børn og unge.

Det er en ri­si­ko, der utvivl­somt vil vok­se, når re­ge­rin­gens pla­ner om nul­vækst vil slå igen­nem i den kom­mu­na­le vir­ke­lig­hed de kom­men­de år. Der­for må der po­li­tisk hand­ling til nu, hvis vi skal for­hind­re, at sor­te­per en­der hos de sva­ges­te end­nu en gang. Der er sim­pelt­hen brug for en ænd­ring af fi­nan­sie­rin­gen af det sær­li­ge so­cia­le om­rå­de - alt­så blandt an­det børn, der skal an­brin­ges uden for hjem­met.

Sa­ger som den ak­tu­el­le fra Brøn­der­slev om fa­mi­li­en med ni børn kan være dyr for en kom­mu­ne. Men spørgs­må­let om pen­ge må al­drig stil­le sig i ve­jen for, at en kom­mu­ne gri­ber ind med den bed­ste løs­ning for bør­ne­ne.

Det er vig­tigt at for­stå, at ind­sat­sen i for­hold til ud­sat­te børn og unge ikke kan un­der­læg­ges en kom­mu­nal prio­ri­te­ring som an­dre kom­mu­na­le ser­vice­til­bud. Det kan det ikke af men­ne­ske­li­ge grun­de. Og det kan det ikke, for­di ser­vice­lo­ven klart si­ger, at ud­sat­te børn og unge har ret til at få en støt­te, der er til­pas­set net­op de­res van­ske­lig­he­der og be­hov. De skal kom­pen­se­res, så de får sam­me mu­lig­he­der for ud­vik­ling, sund­hed og ud­fol­del­se som de­res jævn­ald­ren­de.

Det er en ud­for­dring, der kan kos­te man­ge pen­ge. Be­ty­de­ligt dy­re­re, end kom­mu­ner­ne hav­de reg­net med, da de i for­bin­del­se med kom­mu­nal­re­for­men kræ­ve­de og fik hele det sær­li­ge so­cia­le om­rå­de lagt i kom­mu­nalt regi.

Der­for drøf­tes fi­nan­sie­rin­gen af det spe­cia­li­se­re­de so­cia­le om­rå­de da også hef­tigt blandt po­li­ti­ke­re. Kom­mu­ner­ne har pro­ble­mer med fort­sat sti­gen­de ud­gif­ter. Re­ge­rin­gen og Kom­mu­ner­nes Landsforening har i øko­no­mi­af­ta­ler for­plig­tet sig til at se på mu­lig­he­der for at få fi­nan­sie­rin­gen til at hæn­ge bed­re sam­men. Par­ti­er­ne bag Bar­nets Re­form er eni­ge om for­bed­rin­ger, der skal be­hand­les i Fol­ke­tin­get. Der er alt­så man­ge mu­lig­he­der for at hand­le po­li­tisk.

Ud­gangs­punk­tet var ind­til 2007, at am­ter­ne del­tog i fi­nan­sie­rin­gen af ind­sat­sen for ud­sat­te børn, når sa­ger var sær­ligt dyre. Med kom­mu­nal­re­for­men blev fi­nan­sie­rin­gen 100 % kom­mu­nal. Og selv om kom­mu­ner­ne er ble­vet stør­re og mere ro­bus­te, kan dyre en­kelt­sa­ger på­vir­ke de en­kel­te kom­mu­ners øko­no­mi be­ty­de­ligt.

Det er bag­grun­den for, at So­ci­al­pæ­da­go­ger­ne fo­re­slår ind­fø­rel­se af en bud­get­ga­ran­ti, så kom­mu­ner­ne får kom­pen­sa­tion for de ud­gifts­stig­nin­ger, der er på om­rå­det. En ord­ning som bud­get­garan­ti bru­ger man på om­rå­der, hvor ud­gif­ter­ne er svæ­re for den en­kel­te kom­mu­ne at sty­re. Det har gen­nem ti­den dre­jet sig om for ek­sem­pel kon­tant­hjælp, ak­ti­ve­ring, er­hvervs­grund­ud­dan­nel­ser­ne og dansk­un­der­vis­ning af ud­læn­din­ge.

Sam­ti­dig fo­re­slår vi, at kom­mu­ner­ne også frem­over får kom­pen­sa­tion i sær­ligt dyre en­kelt­sa­ger. Si­den 2007 er ord­nin­gen ble­vet af­trap­pet, så kom­mu­ner­ne si­den da har mis­tet 2/3 af den re­fu­sion, de tid­li­ge­re fik. Vi øns­ker re­fu­sions­ord­nin­gen til­ba­ge­ført til ni­veau­et fra 2007 - og øget med den gen­nem­før­te for­hø­jel­se af blok­til­skud­det. Det er vig­tigt, for­di det kom­mer de kom­mu­ner til gavn, der har de største ud­gif­ter.

Så nok er ud­for­drin­ger­ne store - men vo­res for­slag til fi­nan­sie­ring vi­ser, at der fak­tisk også fin­des prak­ti­ske løs­nin­ger. Brøn­der­slev-sa­gen er blot en af man­ge, der vi­ser, at det er på høje tid, at kom­mu­ner­ne og Fol­ke­tin­gets par­ti­er kom­mer i ar­bejds­tø­jet.



Nordjyske Stiftstidende d. 20. februar 2010


Socialpædagoger frygter sparekniv

besparelser: Rådmand kan dog ikke genkende sparekrav på 7,5 mio. kr.

AALBORG: Socialpædagogerne frygter nye sparekrav fra Aalborg Kommune.

Ifølge fællestillidsrepræsentant Rene Zimmer for socialpædagogerne i Aalborg har kommunen bebudet en række besparelser på institutioner for handicappede og udsatte børn.

Familie- og beskæftigelsesforvaltningen har ifølge Rene Zimmer varslet sparekrav for i alt 7,5 mio. kr. i år på Danahus, Bøgen og Stjernehusene, der er institutioner for børn og unge med psykiske handicap og funktionsnedsættelser.
- Umiddelbart får det alvorlige konsekvenser i forhold det tilbud, der skal gives til de meget sårbare børn og unge. Det er primært det bekymringerne går på. Hvordan kan man bibeholde et ordentligt tilbud til de her børn, der har behov for et meget specialiseret tilbud, siger Rene Zimmer, der har oplysningerne fra tillidsmændene.

Blandt medarbejderne giver sagen usikkerhed.
- Det er klart, at det giver bekymringer for ens ansættelsesforhold, når det er besparelser i den størrelsesorden, siger Rene Zimmer.

Han peger på, at der ikke kun er tale om kapacitetstilpasninger.
- Vi er heller ikke interesseret i at have personale ansat til tomme stuer, men vi hører, at der er besparelser af andre faktorer. Noget underskud, som de tager med over og nogle driftsomkostninger, som de vil putte ind i budgetterne. Alt andet lige har vi fået meldinger om, at der kommer personalereduktioner.

Socialrådmand Mai-Britt Iversen (S) kan dog ikke genkende sparekrav på 7,5 mio. kr.
- Vi kan simpelthen ikke genkende det tal, og de institutioner, som du nævner sælger også pladser til andre kommuner. Hvis andre kommuner ikke køber pladser, behøver det jo ikke betyde, at kvaliteten falder. Det kan bare være, at de andre kommuner trækker deres børn hjem og lavet et tilbud selv.

I har ikke meldt ud, at der skal spares?
- Vi kan slet ikke genkende det beløb, men det er klart, at for så vidt, at der er pladser, der ikke bliver solgt, så laver de hele tiden tilpasninger, siger Mai-Britt Iversen.

Hun tilføjer.
- Det kan ikke nytte noget, at man kører med en kapacitet til ti, hvis man kun har tre.

 


Nordjyske Stiftstidende d. 17. september 2009

Forkert at spare på de svageste

UANSVARLIGT: Socialpædagoger langer ud efter besparelser på anbringelsesområdet

AALBORG: Det bliver de allersvageste, som kommer til at betale prisen, hvis politikerne i Aalborg Kommune vedtager det nuværende budgetforslag. Det mener Socialpædagogerne i Nordjylland, som er stærkt bekymrede over udviklingen, som de både finder uansvarlig og urimelig.
- Der er især de store besparelser på anbringelsesområdet, der vækker bekymring, forklarer formand for Socialpædagogerne Nordjylland, Peter Kristensen.

Han frygter, at det vil ramme de udsatte og omsorgssvigtede børn og unge meget hårdt, hvis politikerne vedtager at spare 20 millioner kroner i 2010 og yderligere 50 millioner kroner i 2011 anbringelser og forebyggelse af anbringelser.
- Det hænger slet ikke sammen med virkeligheden, siger han.
- I de seneste år har vi jo set en kraftig stigning i antallet af børn, som har brug for at blive anbragt udenfor hjemmet, og selvom man har vedtaget en række initiativer for at bringe antallet ned, er der desværre intet, der tyder på, at problemerne forsvinder, forklarer han.

Ifølge socialpædagogerne vil budgetforslaget også have fatale konsekvenser for hjemløse og misbrugere, for der skal spares 3,1 millioner kroner på forsorgshjem, herberger, væresteder og opsøgende gadearbejde, og det er også et område, hvor man i de seneste år, har oplevet et stærkt stigende pres.
- Der er stadigt flere yngre mennesker, som henvender sig for at få hjælp på herbergerne. Og så dur det simpelthen ikke, hvis vi samtidig gennemfører store generelle besparelser på området, påpeger Peter Kristensen.

Udover de konkrete besparelser på udsatte børn, unge, hjemløse og misbrugere vender socialpædagogerne sig også mod forslaget om at spare to pct. på budgettet til døgninstitutioner og tilbud til svage borgere. For selvom fagforeningen erkender, at kommunen er havnet i en svær situation, fordi den ikke har fået penge nok til at løse de opgaver, den overtog efter amtet, er ikke rimeligt, hvis regningen blot sendes videre til svageste, understreger Peter Kristensen.


Nordjyske Stiftstidende d. 04. april 2009

 

Udsatte børn er et fælles ansvar

UDSATTE: Fakta viser, at omkring hver tiende af de 0-6 årige børn tilhører risikogruppen. Det er børn, der er anbragt uden for hjemmet, børn med funktionsforstyrrelser, børn fra sårbare familier, socialt dårligt fungerende samt børn, der modtager vidtgående specialundervisning.

Undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet viser, at de fleste forældre til børn, der anbringes uden for hjemmet, selv tilhører en socialt udsat samfundsgruppe med lav indkomst, ringe uddannelsesmæssige baggrund, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, familier præget af misbrugsproblemer og kriminalitet.

Venstre har i hele deres regeringsperiode konstant bidraget til større ulighed i samfundet. Med ord: Venstre fravælger velfærd og så længe der skabes mere ulighed i samfundet øges også risikogruppen for sårbare børn og unge! Den politiske virkelighed er jo, at udgifterne til anbringelser stiger i samfundet. En virkelighed som det nuværende og kommende byråd skal forholde sig til. Der er i år nævnt udgiftsstigninger i Aalborg Kommune på mellem 15 og 25 mil. på anbringelsesområdet.

Når jeg foreslår en fælles løsning via en kommunekassegaranti på området, er det for at undgå, at disse udgiftsstigninger skal findes via besparelserne på den tidlige forebyggende indsat, hvilket vil være konsekvensen, såfremt pengene skal findes i det eksisterende budget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.

Anbringelsesområdet kan ikke budgetstyres. Når sundhedsplejersken, dagplejeren, daginstitutionspædagogen, læreren (skole- og kulturforvaltningen), politiet eller for den sags skyld naboen indberetter børns omsorgssvigt, ja så overgår den videre undersøgelse (lovpligtige) og eventuelle sociale tiltag til familie- og beskæftigelsesforvaltningen.

Derfor er det også et fælles ansvar at finde udgifterne hertil.



Nordjyske Stiftstidende d. 08. september 2008


Kommunekassen garanterer ikke længere for anbringelser


BUDGET: Byrådet dropper begrebet budgetgaranterede områder på bl.a. anbringelser og vintervedligeholdelse

AALBORG: Selvom beslutningen kun er et år gammel. så skal Aalborgs hårdt prøvede kommunekasse ikke længere være garant for, at der er penge til anbringelser af børn og unge.
- Vi har opgivet de budgetgaranterede områder, men vi siger også, at vi ikke spiller sorteper med hinanden, så må man komme og foreslå, hvad man vil gøre i de partier, som indgår budgetforliget, siger borgmester Henning G. Jensen (S).

Ved sidste års budgetforhandlinger blev anbringelsesområdet, flexjobordningen, vintervedligeholdelse, kollektiv trafik-indtægtssiden og aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområder og genoptræning gjort til budgetgaranterede områder. Argumentet var dengang, at man skulle undgå konstante forespørgsel om tillægsbevillinger, når budgettet skred.
- Jo, men det viste sig, at vores kommunekasse ikke kunne bære at være garant for alle de områder, så skal vi have flere penge i kassen. Og hvis vi skal have flere penge i kassen, så skal vi droppe nogle af vores anlægsprojekter eller lave endnu flere besparelser, og det synes jeg ikke, at vi kan, siger Henning G. Jensen.

Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) understreger, at forvaltningen skal gøre alt,. hvad man kan for at overholde budgettet, men dermed ikke sagt, at hjælpen stopper, når budgettet er overskredet.
- Jeg kunne ikke forestille mig, at et samlet byråd vil sige, at et barn, der har været udsat for incest ikke skal have den hjælp, som de skal have, sådan er Aalborg Byråd ikke, siger Mai-Britt Iversen (S).

Skrotningen af de garantien fra kommunekassen betyder ifølge rådmanden også, at man skal oprette så mange tilbud i Aalborg som muligt, hvilket man også er i gang med.

Fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Aalborg Kommune, Rene Zimmer, er bekymret for, at man går væk fra solidariteten på anbringelsesområdet, som han kalder et.

- Det er bekymrende, at dem, der kommer til at betale prisen, det er dem, der har det socialt vanskeligst, siger han.

 


Nordjyske Stiftstidende d. 10. september 2008

Politikerne løber fra deres fælles ansvar

BUDGET: Ved budgetforhandlingerne for 2009 har byrådspolitikkerne denne gang haft særligt fokus på udgifterne til anbringelser af børn og unge.

Et område der desværre vil påføre kommunen en uventet stigning på 60 mil. kr. Som en konsekvens vil byrådet droppe den fælles aftale om at budgetgarantere disse udgifter. En beslutning der vil medfører, at der bliver forringet vilkår for de socialt dårligst stillede grupper i samfundet.

Anbringelser af børn og unge reguleres efter en meget stram lovgivning, der pålægger kommunen at gribe ind for at sikre beskyttelse af massiv omsorgssvigtede børn og unge. I sidste instans en anbringelse fra hjemmet. Sammenligner man udgifterne på anbringelsesområdet viser tallene her, at Aalborg Kommune er langt den mest effektive. I Aalborg Kommune anbringes der ikke flere børn pr. indbyggere end andre storbyer som København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers. Til gengæld er den gennemsnitlige udgift pr. anbringelse væsentlige mindre end de øvrige storbyer.

Desværre løber regeringen også fra deres del af ansvaret. Ved at underkompenserer kommunernes økonomi tvinges byrådspolitikkerne til at afgøre, hvem der så skal betale regningen. Her starter så slåskampen om hvem der er vigtigst, er det de ældre, de handicappede, de hjemløse, de dårligst stillede i børn i skolerne og daginstitutionerne.

Byrådspolitikkerne beslutning har bl.a. fået talsmanden for de ældres interesseorganisation Ældrerådet til at udmelde, at de ældre ikke vil være med til at betale regningen for kommunens stigende udgifter til anbringelser af børn og unge. Ældrerådsformanden minder også om, at det er de ældre der har lagt grundstene til vores velfærdssamfund. En forståelig reaktion men alligevel bekymrende!

Regeringens politik om fastholdelse af skattestoppet og krav om nul vækst af de offentlige serviceydelser sikre at vi - de ressource stærke samfundsgrupper - kan læne os tilbage og følge slaget gang. Så længe vi fredes af skattestoppet kan de andre så skændes om, hvem der er vigtigst. Ingen diskussion her om hvad f.eks. 0,5 procent skattestigning kan give af mere velfærd til de socialt dårligst stillede samfundsgrupper.

Inden det velfærdssamfund, som de ældre har været med at bygge op, helt smuldrer væk, håber jeg at byrådspolitikkerne vil besinde sig og fastholder aftalen om at de allermest udsatte samfundsborgere fortsat skal løftes af fællesskab dvs. at anbringelsesområdet fortsat skal være budgetgaranteret.




Nordjyske Stiftstidende d. 03. marts 2009

 

Anbringelser bør ikke være kassetænkning

ANBRINGELSER: Siden 2002 har der kunne konstateres en stigning af behovet for døgnpleje/anbringelser i Aalborg Kommune og som det også fremgår af artiklen "anbringelser stiger stadig" sker dette også på landsplan. Regeringen ved derfor godt, at det er et område som er meget svært at styre økonomisk for kommunerne. Anbringelsesområdet reguleres ikke kun efter en meget stram sociallovgivning, men også efter pres fra offentligheden. Eksempler herpå er Rasmus Popenda (Stadiondrabet) eller den seneste sag om børnemishandling (ægteparret fra Mou).

Regeringen kræver handling, men vil ikke selv påtage sig et økonomisk medansvar. Så sent som i juni 2008 afviste Folketingets Socialudvalg Aalborg kommunes forslag om at anbringelsesudgifter skulle budgetgaranteres i lighed med andre ikke styrbare offentlige udgiftsområder. Kan man f.eks. forestille sig en voldsforbryder, der ikke skal afsone sin straf som følge af en budgetoverskridelse af statens udgifter til at drive fængsler!

Set ud fra et omsorgsperspektiv er det derfor godt, at Aalborg kommunes sagsbehandlere ikke tøver med konsekvent handling overfor svigtede børn og unge så det sikres, at det enkelte barn får den nødvendige hjælp - herunder en anbringelse udenfor hjemmet. Også godt at der i Aalborg Kommune er en bred vifte af forebyggelsesinitiativer i regi af foreninger, daginstitutioner, skoler og støtte- og behandlingstilbud, så der sker en tidlig indsats og dermed forebyggelse af anbringelser. En social indsats som der skal værnes om.

De stigende udgifter til anbringelser skal findes - og ikke kun som besparelser på dagplejen, daginstitutioner eller de forskellige forebyggelsesinitiativer i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Hvis ikke det bliver et fælles kommunalt ansvar, kan alternativet blive et stop for anbringelser, hvilket rejser en ny diskussion for hvilke kategorier af omsorgssvigtede børn og unge, der skal indgå i denne prioritering.

Indsatsen rettet mod socialt udsatte børn må ikke gøres til økonomisk kassetænkning. Derfor bør anbringelsesområdet være et fælles ansvar og omfattet af en kommunal budgetgaranti
.


Nordjyske Stiftstidende d. 14. september 2009 

BUDGET: Det Konservative Folkeparti har ved det netop afholdte landsmøde proklameret Espersens manifest - konservatisme er for hele folket - folk har bare ikke opdaget det (endnu). Som det fremgår af NORDJYSKE Stiftstidende har den stolte konservative formand proklameret, at ”folket skal opdage vi konservative ønsker en stærk offentlig sektor, der kan sikre borgere og virksomheder ydelser af høj kvalitet”.

En ting er fine ord på et landsmøde noget andet er den realpolitiske virkelighed, hvordan bliver den moderne konservatisme praktiseret i kommunerne. Rettes blikket mod Aalborg kommunes budgetforslag for 2010 - 2013, så er der jo her en enestående mulighed for at vise borgerne, hvad de nordjyske konservative står for og dermed omsætte Espersens manifest til konkret handling. Vise resultatet af den årelange konservative liberale samfundsstyring.

Fakta er at der i Aalborg kommune er fremlagt et budgetforslag om at spare 70. mio. kr. på indsatsen overfor socialt udsatte og omsorgssvigtede børn og unge, at spares 10. mio. kr. overfor handicappede voksne og yderligere 3,5 mio. kr. overfor handicappede børn, at spares 3,1 mio. kr. på indsatsen for socialt udsatte og hjemløse. Hertil kommer så de avisomtalte besparelser på beskæftigelsesområdet, daginstitutionsområdet og på den administrative services til borgerne.

Indtil videre har man ikke hørt meget fra de konservative byrådspolitikker herom, men med den formanede udmelding fra landsmødet er det vel passende at spørge. Mener de konservative Byrådspolitikker at budgetforslaget er et udtryk for Espersens manifest og hvordan forslår de konservative de mange mio. kr. besparelser skal omsættes i konkret services ydelser, således at de såkaldte svage samfundsborgere også kan blive overbevist om, at Espersens manifest er for hele folket.

 


Nordjyske Stiftstidende d. 10. Oktober 2009

Endnu en luns til DF

UNGDOMSKRIMINELLE: Så fik Dansk Folkeparti omsider en luns kød for sin loyale støtte til regeringen. Til dessert oven i købet endnu en ydmygelse af De Konservative. Nu kan det være nok med den stigende ungdomskriminalitet, så i fængsel med de adfærdsvanskelige 8. klasses-børn.

Står det til DF, kan børn helt ned til 12 års alderen snart se frem til et nyt indlæringsforløb sammen med hårde kriminelle indsatte i de statslige institutioner. Straf og fængsel man med sikkerhed ved hærder unge til at begå mere kriminalitet.

Hvem er det så for børn, DF har rettet blikket mod. Nærmest står nok den kriminelle anden generationsindvandrer, men spanskrøret rettes også mod omsorgssvigtede børn og unge, hvis liv i for høj grad har været præget af utilstrækkelig relationer til voksne. Unge teenagere, som er havnet i et socialt fællesskab, der inkluderer kriminalitet, stoffer og vold. De som ikke er opvokset i trygge familiemæssige rammer med udsigt til en uddannelse og et meningsfyldt voksenliv.

Det kan undre meget, at regeringen fremsætter så tåbeligt et forslag. Særligt når regeringens egen nedsatte ungdomskommission peger på mange andre initiativer, der virker langt bedre.

Regeringen kan kræve, at kommunerne har en klar ungdomspolitik, hvoraf det fremgår, hvilke indsatser kommunen retter mod bekæmpelse af ungdomsbander og de kriminelle ungdomsmiljøer.

Regeringen kan genoprette nærpolitistationer i de socialt belastede bydele. Et nærværende politi, der kender området og de unge, har en klar kriminalitets forebyggende effekt.

Regeringen kan styrke kommunernes SSP-samarbejdet ved f.eks. at sikre mere målrettet inddragelse af ungdomsklubbernes indsat og muligheder for at tilbyde alternative ”fristeder” for de unge.

Regeringen kan styrkes det tværfaglige samarbejde mellem de frivillige foreninger, politiet, skolerne herunder Trivselspersonernes indsats i skole regi.

Regeringen kan prioritere opsøgende gademedarbejdere og sagsbehandlers tid og muligheder for kontakt til de unge. Det handler også om et loft af de sager, den enkelte rådgiver skal have.

Regeringen kan sikre en tæt kontakt og opfølgning til de unge som kommunerne hjemtager fra anbringelser bl.a. ved at sikre et ordentligt efterværnstilbud og ungdomsboliger med tilknyttet døgnpersonale i form at uddannet støtte- og kontaktpersoner.

Klart nok, at børn og unge skal konfronteres med en konsekvent linje ved kriminelle handlinger, men de skal også have en reel mulighed for at kunne komme ud af en begyndende kriminel løbebane. Det handler i langt højere grad om at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde frem for mere straf og isolation (fængsel). Uden familiens og samfundets indgriben, hjælp og støtte vil de med stor sandsynlighed kun se frem til et voksenliv på kant med loven.

Hvem andre end Dansk Folkeparti ønsker det?


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.10 | 14:10

en rigtig god måde at dele sin viden på:) s.... godt initiativ. Det må jeg have lært:)
Mange hilsner FTR kollega Jette

...
14.05 | 22:24

Super fin, omfattende og grundig gennemgang af en udvikling (ovenover), som ellers er svær at blive ved med at have i sit hoved.... Godt lige at få opsummeret.

...
13.02 | 23:24

Virkelig noget af det bedre...godt gået......

...
07.10 | 11:54

rigtig godt initiativ, jeg er sikker på at det bliver en hjemmeside, jeg kommer til at gøre brug.

...
Du kan lide denne side